Virksomheden OTV Plast i Vejen bliver en del af investeringsselskabet Genua A/S
Af Hans Jørgen Ehrhards
Tlf. 72 11 42 63 hje@jv.dk
Vejen: For at kunne fortsætte den positive udvikling på OTV Plast bliver virksomheden fra den 1. januar 2010 et selvstændigt selskab, kaldet OTV Plast A/S. Dette betyder, at virksomheden ikke længere er en del af Primo Danmark A/S, hvilket OTV har været siden 2003. OTV Plast bliver et selvstændigt selskab i Genua A/S, der ligesom Inter Primo-koncernen ejes af familien Grunnet og i øvrigt har samme stærke økonomi.
– Vi bliver altså i familien og er et selskab i Genua A/S givet optimale betingelser for den videre udvikling, idet både Primo Danmark og OTV nu fremvoer udelukkende kan fokusere på deres kernekompetencer. Vi er den samme virksomhed med de samme dugtige medarbejdere, siger den daglige leder, Henrik Jylov. Han fortsætter på OTV Plast som administrerende direktør.
OTV Plast er specialist indenfor salg af plast-halvfabrikata – også kaldet teknisk plast – samt spåntagende bearbejdning af plast. Størstedelen af omsætningen stammer fra bearbejdningen af teknisk plast, der udføres på CNC-styrede drejebænke og fræsere. En mindre del af produktionen er bukning, limning, og svejsning i plast. OTV har 30 ansatte.
Se originalartikel bragt i Jydske Vestkysten den 10/10 2009 om “OTV Plast i Vejen går solo”.